Skal I på tur i København med fodboldklubben, håndboldklubben, danseholdet, gymnastikholdet eller noget helt andet, er I mere end velkomne hos Danhostel Copenhagen City. Her får I helt ideelle faciliteter at vende hjem til, når I er i hovedstaden i forbindelse med stævner, konkurrencer eller lignende. Vi har mange års erfaring med overnatning for sportsklubber, og derfor kender vi alt til de typiske behov for et sådant ophold. Vi gør vores yderste for at imødekomme jeres ønsker og laver selvfølgelig en rimelig aftale med jer i forhold til jeres budget for overnatningen og forplejningen.
Når I skal præstere til sportsstævnet eller –konkurrencen, er det vigtigt, at I får den helt rigtige mad både før og efter. Vi sørger så vidt, som det overhovedet er muligt, for at imødekomme jeres specifikke ønsker for måltider både i forhold til tider, mængder og råvarer. Vi serverer morgenmad hver dag og også gerne frokost og aftensmad efter aftale. Vi arrangerer det hele, så det passer med jeres aktiviteter. Når de værste strabadser er overstået, har vi også et dejligt café- og barområde, hvor I kan slå jer ned, slappe af og hygge jer som hold oven på dagens præstationer.
På vandrerhjemmet kan I altid få al den rådgivning, I har brug for mht. transportmuligheder og oplagte attraktioner for jeres hold i København. Det hele ligger helt tæt på. Receptionen på Danhostel Copenhagen City har åbent 24 timer i døgnet. Så kan I komme til og fra stedet, som det passer jer. Vores fornemmeste opgave er at imødekomme jeres behov under opholdet, og vi nyder at kunne give jer en god, personlig service.
Kontakt vores gruppebooking for mere information eller et uforpligtende tilbud på overnatning:
Telefon: + 45 33 18 83 38
Mail: gb@cphhostel.dk
Booking afdelingen er åben mandag-fredag kl. 08.00 - 16.00.
BLIV KONTAKTET